Produktionslinje

(Ikke instrumentalt hovedfag)

På produktionslinjen er hovedfaget ikke instrumentalt. Der er forskellige linjer på de forskellige kurser. Hovedfaget kan være sangskrivning, komposition, elektronisk musik, tonespace, lyd-tekniker. Læs mere på tilmeldingen til de enkelte kurser.

Optagelsesprøve til produktionslinjen

(kan variere lidt fra kursus til kursus, igen så se under det enkelte MGK - centers egen hjem-meside).

Senest en måned før optagelsesprøven skal du aflevere:

  • Minimum to stykker musik af forskellig karakter på lydfil med varighed på 10 - 15 minutter og / eller i notation. Værkerne skal demonstrere et kunstnerisk kreativt potentiale.
  • CV og skriftlig begrundelse for ansøgningen

Der vil ved prøven afsættes tid til en uddybende samtale med fagcensor og gennemgående censor.

Der skal ved prøven indgå genrespecifikke elementer.

Almene fag

Der aflægges en mundtlig prøve i elementær hørelære. Du skal gengive enkle rytmer, som vi klapper for dig og enkle melodistumper, som vi spiller for dig. Desuden skal du synge tonerne i en akkord, som vi spiller for dig.

Prøveforløbet har en samlet varighed på ca. 15 minutter, og bedømmelsen ved prøven gives efter 7-skalaen.

På baggrund af censorernes faglige vurdering træffer det enkelte MGK centers koordinations-udvalg beslutning om optag af nye elever, idet hensyn til holdsammensætning, sammenspils-muligheder, musiklivets behov m.v. kan indgå i beslutningen om optag.

Klassisk linje
Hovedfag med genre: klassisk, notationsmusik og lignende.
Rytmisk linje
Hovedfag med genre: rytmisk, folkemusik og lignende.
Produktions linje
Singer-song-writer, Komposition, Lydskaber, ToneSpace, Lydteknik - tonemester, E-musik